Drøm, som har du evigt liv,
lev som var det din sidste dag.



mandag den 15. august 2011

En ny start der forblev den samme.

Så startede hverdagen igen. Det var både godt og skidt.
Det er mærkeligt at tænke på at det er sidste år. Dengang jeg gik i fjerde klasse syntes jeg at 9. klasserne var store!!! - Nu er jeg selv en af dem. Og jeg føler mig slet, slet ikke så "stor" og så gammel...
Det hele er bare gået så stærkt. Bum - bum - bum så er man pludselig kastet ud i livets store ansvar.
Ej, overdrivelse fremmer forståelse... Men sådan føles det.

Jeg er åbenbart, hvad jeg fandt ud af i dag, "klassens klovn". Det har jeg faktisk altid ønsket mig...
Men er det godt eller dårligt? - Og vigtigst af alt; Griner de med mig eller af mig?
I hvert fald kom jeg hjem.. Og var nedtrykt, jeg blev vred og ked af det, fordi jeg endelig i laaaang tid har været rigtig glad. I denne sommerferie har jeg været glad, og jeg følte endelig at jeg nogenlunde havde fundet mig selv. Men så kom jeg i skole og blev usikker igen. Usikker på mig selv og på andres tanker om mig. Jeg tænker seriøst alt for meget over hvad andre folk tænker og syntes om mig. Jeg snakkede med min dejlige mor om det, og da jeg fortalte hvad jeg havde lavet af spøjse og hysterisk morsomme ting i dag, flækkede vi begge af grin! Det er det dejlige ved min mor, hun kan se alt visuelt. - Hvilket er vigtigt, hvis man har mig som datter.
Min mor sagde at jeg bare skulle prøve at sige: "Fuck you!" indenvendigt. Virke lidt ligeglad, virke mystisk. Man skal altid gemme 10 % for sig selv! - Og det glemmer jeg tit. Jeg er som en åben bog, som min mor siger. Og det passer... - Desværre!
Så jeg må tage mig sammen nu! - Jeg må simpelthen komme i gang! Jeg må snart vise at jeg også er noget værd, og ikke bare er en ligegyldig én, som alle kan snakke og være sammen med, når de lyster.
Jeg starter allerede i morgen!!! - Jeg savner min rette hylde. Men jeg skal nok finde den. Dette her år skal bare overstås, og så tager jeg på efterskole! - Hvor jeg dog glæder mig!!! Om præcis ét år sker det.

En af drengene fra min klasse snakkede interesseret med mig i dag om Staden og koncerterne. - Det var virkelig fedt og underligt på én og samme tid, at snakke med ham, sådan som han lød interesseret i mig og hvad jeg render rundt og laver. Nå, men han begyndte at spørge ind til koncerterne på Christiania ovs. og han virkede rent faktisk interesseret. - Det var en dejlig følelse at mærke. Sådan har han alrig været før overfor mig, og det var fedt. Måske bliver dette et godt år alligevel? Måske bliver jeg lidt mere accepteret end sidste år? Man skal jo lige igennem det første år på et nyt sted, en ny skole. Og mange er gået ud af klassen. De mest styrende og dominerende. Det er virkelig rart! - Så ja, måske... Bliver det et godt år i år? Et år som jeg får virkelig meget ud af?

Jeg er træt nu... Jeg skal op kl. 6:00 imorgen, så jeg må hellere med det vuns smutte ud og børste tænder.  - Og lægge mig til at soooooove.... Grrrrrrhhhoooorpyyyyyh!

 Btw. Så har jeg fået lov til at få en tatovering en dag i fremtiden!!! - Det er ret stort. Jeg ska´ have et citat et sted på kroppen.. Et kristent måske? Et budskab? I hvert fald et meget, meget, meget betydningsfuldt citat, som er vigtigt for mig at huske på hele mit liv. Et som repræsenterer mig og/eller mit liv og/eller mine drømme/ambitioner. Og så .. Er der jo også liiige det dér med dreadlocks.. Hmm.. Hvis jeg skal afprøve min store drøm om at få helt lyse dreads, så skal jeg få mit hår længere, meget længere og så skal det afbleges.. Og det skal være lige om snart! - I 9. klasse. For det skal være før jeg begynder min uddannelse, for det går ikke med en skuespiller eller en på en arbejdsplads med dreads. Men det er virkelig en stor drøm, som jeg er mega fascineret af!!! Vil gerne have det...!
Så ... fremtidens drømme - Here I Come!
 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar