Pust lettet ud og se frygten i øjnene..

Pust lettet ud, imens du ser frygten i øjnene..

Okay.. Igår .. eller nu i forgårs var jeg til min onkels 60 års fødselsdag. Min bordherrer var min kusines mand. Jeg finder så ud af at han er indenfor politiet.. Aka. Strisser/Panser/Panze.
Og det var ganske underholdende!
Vi sad i 3-4 timer og diskuterede indenrigspolitik! - Det var ret så flippet! Han er btw. skide sød!
I baggrunden blev der klimtet Hansi af klaverklimteren..
(Har altid syntes at de dér mænd er så skumle... Aaargh! Jeg.. ved det er lidt weird, men jeg har altid følt at de var nogle perverse stoddere som kiggede efter de unge piger til familiefester. Gustent, ved det godt. Hader det. Hader især at få øjenkontakt med dem.. Idrk. Undskyld, de er sikkert skide flinke, jeg har bare altid den dér mistanke og angst. - Nå back to story!)

Nå, men kikset var det. Altså musikken.
Og hold kæft hvor jeg morede mig i diskutionen. Det samme gjorde han!
Jeg holder med Staden og Ungdomshuset og andre flippede fristeder, og han var (selvfølgelig) fuldstændig imod det. Men det var SÅ fedt at høre synspunkter, holdninger og oplevelser fra én som var på "den anden side" af "krigen".

Vi snakkede og diskuterede så meget og så længe at detaljerne ikke bliver skrevet ned her.
I hvert fald ikke lige nu.. Men det vil altid være printet ind i mit hovede. Det var virkelig gøgl på højt plan! Tænk at jeg har siddet overfor en af strisserne som var dér da Ungeren blev ryddet. Det jo som om at man har siddet (følte jeg) med en kendt person og delt ting ud af hjertet og hjernen. Viiiildt. - Jeg har stor respekt for politiet og deres arbejde, men jeg må da også indrømme, hvilket jeg også fortalte og indrømmede overfor min bordherre, at jeg har et lille had til politiet. Selvom det jo i bund og grund ikke er deres skyld. De passer jo bare deres arbejde! Så respekt. Til begge parter. Jeg står faktisk i et dilemma. Hmm. Men jeg er og bliver en flippet pige. Min kærlighed og respekt går stadig til de flippede miljøer!
OOO STADEN I VORE HJERTER OOO

Derfor er jeg også splittet. Indeni. Som min tidl. blogindlæg har handlet om; jeg kan ikke finde mig selv. Min indre ro. Min indre personlighed.
Jeg ER flippet i mine holdninger (dog undtagen i politik. Hvilket faktisk ikke giver nogen mening. Hmm..? Overhovedet.) Nå, men fuck det. Jeg ER en flippet pige og elsker at flippe ud. Jeg har da gamle ølkasser stående på værelset, som borde og reoler. Jeg er vild med retro og oldschool. Jeg ELSKER dreadlocks (men har dog aldrig selv haft dem) og jeg støtter Christiania og Ungdomshuset. Jeg høre undergrundsrap, og elsker raggae. Især raggaedans! Men nej, jeg ryger ikke "fed".

Jeg har nogle bekendte/venner som er inde i dét miljø. Altså, helt inde i kernen af "Københavner-Milj&oslas h;et". Og jeg vil SÅ GERNE ind i det miljø selv! De har det jo SÅ fedt. Eller..?
Men jeg er så bange og frustreret. Bekymringerne ødelægger min tankegang, og forvirrer mig fuldkommen. STOP DET, PLEASE!?

Jeg er først og fremmest SÅ bange for at skuffe min mor, hvis jeg begynder at flippe ud. Virkelig. Og så min far. Og så kommer resten af familien. Så vennerne.. eller "vennerne".
Hvad de nu er og blir´..??? Altså i dette tilfælde, klassekammeraterne. Mine rigtige venner, vil klart acceptere mig, eller prøve på det. Det ved jeg.
Der er godt nok forskel på klassekammerater, bekendte, venner og tætte venner.

Hmm..

Nå men.. Jeg tænker også alt, alt, alt for meget over livet! Over ting i livet. Jeg savner og længes så meget efter at bare kunne springe ud i det! Sige; fuck det! Shit happens.
Jeg er bange for at opføre mig ældre end jeg er, hvilket jeg jo nok vil komme til.. Eller helt sikkert vil komme til! Det dér med at drikke. Er det nu..? Er det "my moment" lige nu til at begynde..? Jeg har været fuld. Og drak rigeligt. Det var så fedt at prøve mine egne grænser af! Har jeg fortrudt det? Jeg vil jo så nødig skuffe mine forældre. Især ikke min mor. Og tårerne presser så grusomt bag mine øjne, og skærmen bliver sløret, når jeg skriver dette her kl. 2.20 om natten. Giv mig et tegn! Hvorfor skal alle andre bare kunne springe ud i det, og ikke jeg? Jeg er træt af altid at være "sidesporet" "originalen" "den éne" "Frøken Tornerose-oppe-i-sit-skide-tå rn-og-vente-på-prins-Charming -med-den-hvide-hest!" Jeg gider det ikk´ mer´. Men jeg vil jo stadig gerne betragtes som den søde og velopdragne pige. (Som jeg altid har været.) Årh... Jeg savner lidt attitude i mig. Jeg...

Godnat, tankestrøm. Flygt igennem nattens mørke. Væk fra mit lukkede sind. For mit højeste ønske er; bare at blive lukket ind.

 

I kan ikke slå os ihjel.
- Vi er en del af jer selv.