Griner af mig selv.
Græder samtidig.
Genere min indre personlighed.
Genert er jo ikke ligefrem det man er.
Generelt ser tingene positive ud!
Gennemskuet er mine tanker.
Gemmer mig for omverdenen, alene er nu bedst.
Gumler på ordene, men ingenting siger jeg.
Gambler med mit liv, min ungdom og min stil, det er næsten til grin.
Gangarten er den samme, men benene tilhører en anden pige.
Gider snart ikke mere - men jeg kan ikke trække vejret uden at tænke.
Gangsterkrigen breder sig - Urolig er selv jeg.
Geografisk i København og på Stadens gader - det er dér jeg holder til.
Generne burde være forkerte, for ingen er som mig i min familie.
Gud ber´ jeg til og prøver at få ham til at vise mig på rette vej.
Gak er jeg fyldt op med.
Gøgl er min camouflage.
Galgen hænger mig, hvis jeg ikke snart finder mig selv.
Gammeldags er ordet for mig - men ungdommen trykker og presser sig i mig.
Gammel er jeg heller ej - jeg er jo ung, men er jeg "ung" nok?
Genfærdet spøger i mig, og jeg har lyst til at græde og have ondt af mig selv.
Godtfolk, vis mig jeres miljø, jeres vilje og styrke, jeres tro på jer selv!
Glassene springer og splintre ej i jeres hånd - de springer og splintrer i min.
Grøn skulle være håbets farve, og det er også min ynglings, men ikke omvendt.
Galt er det - helt galt er det vel heller ikke..?
Glæden er i hvert fald væk, og prøver desperat at finde den igen.
Gavmild er skæbnen ikke, og jeg takker den dog stadig.
Glødende er mine tanker og jeg VIL have dem ud, men føler at ingen kan forstå dem.
Græmmer mig over mig selv og mine frustrende nattetanker, som også vandre om dagen.
Godnat du kære blog, som hjælper lidt på skæbnens brud på "perfektion".
Gensyn for du snart.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar