I wonder how often I actually think of how spoiled and lucky I am?

Yeah... Overskriften siger sig selv. Jeg er faktisk møgforkælet og megaheldig!
Sådan er mit liv, og hvor meget værdsætter jeg lige alt det som min dejlige, elskede mor egentlig gør for mig..?
Ikke ret tit. Og det burde jeg gøre! Virkelig. Jeg skylder min mor så meget kærlighed, og så meget.... gengæld. Og hvad gør jeg? Jeg sidder foran mac´en og passer mig selv, uden så meget som at rydde op i køkkenet eller på mit værelse. Jeg kan også vælge at kalde det for: "Teenagesyndromet" og gøre dén til syndebukken, og dermed have en undskyldning, som de FLESTE teens bruger.... dagligt? - I think.

Lige meget hvad; JEG ELSKER DIG, MOR! <3

Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skulle havde klaret livet uden dig... Uden min mor. Du har støttet mig i 15 fucking år, og jeg kan ALDRIG NOGENSINDE give dig så meget tilbage, som du har gjort for mig. Det eneste jeg kan gøre er at være den fantastiske mor, overfor mit barn, som du har været overfor mig! (Men nu er jeg ikke gravid... Så det venter vi lidt med ;) Syntes jeg..)

Men dét som jeg kan gøre nu, pt. i mit unge teenlife, er at værdsætte og sætte pris på alt hvad min mor render og gør for mig! Her for lidt siden kom hun ind med et par short, som hun havde syet til mig. De var førhen nogle lange og alt for store, men lækre, bukser, som VUPTI, blev forandret til mega fede shorts, som passer mig perfekt. Hun er skøn, min mor! Virkelig. Jeg kan snakke om alt mellem himmel og jord med hende. Og det er virkelig dejligt at vide. Samtidig kender hun mig så godt så hun ved hvornår jeg har det skidt og hvornår jeg er glad, eller ... om der er noget som trykker mig. Hun ved når jeg er forelsket, når jeg er frustreret (okay, det kan virkelig oss mærkes, når jeg er det! Teenage-hormoner... Do you know them?)  og når jeg er... stresset.

Jeg elsker når hun griner. Hun har altså den skønneste latter. "Morfar-grinet" - Det er fantastisk!

Dette var min status på fjæsbogen igår:

Sidder ude på altanen, og kan høre min dejlige mor, grine indefra køkkenet af.... ♥ - SÅ SKØNT! :'D

Ja... Vi kan have vores fjollerier som vores skænderier, som vores snakkerier, og sådan skal det jo være! Min mor - er når jeg tænker over det - faktisk mit livs bedste ven! 

Hun er der altid for mig. I mit sind, i min sjæl, i mine tanker, i telefonen, i hverdagen, overalt, og jeg slipper hende aldrig. Aldrig. Hun er dybt, dybt inde i mit hjerte! <3 :')